Sider

tirsdag den 31. maj 2011

Efter nogle overvejelser har vi besluttet at sælge vores større møbler, og købe nogle andre til vores nye hjem, så vi ikke skal transportere alt for meget over broen.
Men hold da op hvor går det bare hurtigt på dba.
Vi skal først flytte om 2 måneder, men efter blot en uge har vi fået solgt ca. halvdelen af vores møbler, heldigvis alle de store, så nu er her jo helt tomt.
Milas virker godt tilfreds med at møblerne er væk, for han har nemlig fået sig en større racerbane, dejligt med et barn der ser det positive i situationen :o)

mandag den 30. maj 2011

HUS TIL SALG!!

Det er med stor sorg at vi har besluttet at sælge Bandilas legehus. Det fylder en krig i en flyttevogn, så vi har valgt at det også ryger til salg. Se iøvrigt vores loppemarked under fanebladet Kjærgårdens loppemarked.

PS. Kan kun afhentes når Milas sover eller ikke er hjemme :o)

P.P.S SOLGT!

Er den ikke skøn ?


Vil lige dele mit seneste loppefund med jer. Jeg elsker at finde guld i genbrug, og jeg synes selv at denne paraply er noget af det skønneste jeg længe har set, og ja jeg glæder mig næsten til en god regnvejrsdag med bare ben i gummistøvlerne og min nye paraply!


lørdag den 28. maj 2011

Så tog jeg hul på første pakke..

Og har endelig fået syet mine første puder af Ferm stoffet. Det gik ok, men som altid er der plads til forbedringer i mit syprojekt. Jeg har lavet den uden mønster og vejledning, så synes egentlig jeg er sluppet rimelig godt afsted med det. Tror de vil passe rigtig godt til mit patchwork tæppe, som jeg skrev om i et tidligere indlæg, glæder mig til at se det hele når det er færdigt.. i vores kommende soveværelse :D


SOLGT!!

Jeg faldt pladask for de her lamper idag, da vi var ude og se på spisebordsstole. Og så var de endda sat ned med 75%, se det er et sprog jeg forstår!! Tænker de skal hænge i vores nye køkken med en farvet stofledning.. måske gul.... eller grøn ?


torsdag den 26. maj 2011

Traktorbukser.


Så kom dagen endelig hvor Traktorbukserne passer, de blev lidt for lange da jeg syede dem, men nu sidder de helt perfekt. Og Bandilas er som altid glad for sine nye bukser.

onsdag den 25. maj 2011

Efter en god vandretur i blogland til formiddags, faldt jeg over smykkefryd 's indlæg om børnene i Kenya, der lever (eller overlever), deres liv på losepladser. Vi ved jo godt allesammen at det er virkeligheden ude i den store verden, og aligevel gør det lige ondt hver gang jeg ser eller høre om børn, der ikke har det godt. Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi ikke trækker de store lønninger hjem her hos os, eller har kæmpe villa mm. Men tilgengæld har vi det rigtig rigtig godt. Vi har tid til hinanden, vores søn er vokset op med Tryghed, kærlighed og tilstedeværelse... noget jeg ønsker for alle børn. Jeg håber at der er andre der vil dele dette link på deres blog, så vi kan få spredt nogle ugler i det danske land, imens vi hjælper børnene i Kenya til at få den barndom alle børn fortjener.

Følg linket og hjælp et barn med 20 måltider, ved køb af en ugle til 30kr.

Se min kjole...


Her ligger jeg, under min dyne med ondt i hele kroppen. Jeg ligger og drømmer om energi. Energi til at sy min kjole færdig, ordne roserne og få styr på det her flytterod.
Desværre tror jeg at jeg må starte med en lur, i håb om at blive fyldt med overskud til resten af dagen.. hader at være syg, hader at være tømt for energi.. glæder mig til at det er overstået og jeg er ovenpå igen :o)

God dag
til jer allesammen.

mandag den 23. maj 2011

Jo større jo bedre..



Se lige hvad jeg fik med hjem fra vores tur til sjælland i sidste uge.
Jeg er absolut vild med dem, kigger på dem hele tiden, er faktisk 100 % tilfreds med resultatet. Billederne er taget af en fantastisk fotograf Katrinafenger.com


Så er der kun 2 timer til ..


Hvor bliver det bare skønt med lidt voksentid i musikhuset, til lyden af hele danmarks darling, Tina Dickow. Det er vist ingen hemmelighed at vi glæder os, og med meget at se til for tiden, bliver det skønt med en pause fra en travl hverdag, hvor vi bare skal sidde, slappe af og nyde hinanden og musikken. Håber det bliver godt, men selvfølgelig gør det det, ses vi ?


torsdag den 19. maj 2011

Dem kommer der helt sikkert flere af..

Så er den givet væk og jeg kan stolt vise den frem og sige, SE... den har jeg lavet :o) Som det nok fornemmes er jeg vældig tilfreds med resultatet, og jeg er helt enig med min svigerfar som med det samme sagde: den ser helt royal ud, absolut en prinsesse værdig he he.. Den fine hat er givet til min smukke søster og hun så ganske tilfreds ud da hun åbnede sin gave. Hendes kæreste blev dog lidt bleg da jeg meddelte at det er årets familiefest hat, og ALLE skal have den på så vi kan finde hinanden :o)

lørdag den 14. maj 2011

Loppemarked på Kjærgården!


Der har været lidt stille på disse fronter for tiden, for vi går nemlig i flyttetanker.
Vi overvejer stærkt at rive pløkkerne op og køre over atlanten ( eller storebælt -gg-), for at bosætte os tættere på hovedstaden og nær min familie. Det er store tanker efter 6 fantastiske år på Kjærgården og 9år i Århus, men forandring fryder og tiden er ved at være der til et nyt og spændende eventyr. Intet er endnu besluttet, men en ting er dog sikkert... Vi trænger til at sælge ud af alle herlighederne herhjemme. Er der noget der frister er du velkommen til at sende mig en mail på Aliti@mac.com.
Du er selvfølgelig mere end velkommen til at dele dette indlæg med dem du kender.

Kærlige sommertanker herfra.



søndag den 8. maj 2011

Stakkels..

Mig.. jeg har virkelig SÅ ondt af mig selv :o(
For jeg lå med roskildesyge HELE dagen igår, og gik glip af to dejlige tøsers selskab, et spændende forårsmarked og en masse shopping i Odense. Jeg havde virkelig ondt af mig selv igår, så ondt at min søde kæreste besluttet at jeg skulle have min Mor's dags gave lidt før.
Jeg fik en skøn Susanne Schjerning akryl kande, som jeg har snakket Lææææænge om, glæder mig til at tage den i brug til alle de skønne grillaftener :o)


onsdag den 4. maj 2011

Så er der trukket en vinder...

Idag har jeg skrevet ALLE jeres navne ned på fine sedler, blandet dem godt i en skål og trukket en heldig vinder.

Jeg lovede jo faktisk at gøre det igår, men efter et besøg hos lægen og ørelægen med Bandilas senere et sykursus, var jeg simpelhen helt bombet da jeg kom hjem ved 22-tiden.

Så uden at trække pinen vil jeg afsløre at den heldige vinder af min flagranke er:

Med en glad og selvsikker deltager af hele 5 lodder, er den heldige vinder SannePkunst.

Sanne skrev :

Jeg er sikker på der står mit navn på din fine flagranke :) Jeg er med på 5 lodder, men lige nu kan jeg ikke melde mig som fast læser hos dig, så jeg vender lige tilbage imorgen igen:)

Stort tillykke til dig Sanne, Jeg håber at du bliver glad for ranken og at du giver den et hyggeligt hjem :o)

Vil du sende mig en mail på Aliti@mac.com, med din adresse og skriv gerne hvor lang du ønsker den skal være :o)

søndag den 1. maj 2011

God 1. maj til alle.

Sender jer lige lidt stemningsbilleder fra vores 1. Maj her på Kjærgården, ikke helt som i fælledparken, men stadig en skøn en af slagsen!

Humøret er også ekstra højt, for vi har lige scoret 2 billetter til Tina Dickow's koncert i musikhuset, i samarbejde med Røde Kors.
Jeg glæder mig SÅ meget, hun er bare fantastisk og jeg er sikker på at vi ikke bliver skuffet.

God 1. Maj allesammen..


Min første hynde til bænken i gårdspladsen.



Så blev hynden til den første bænk færdig, og den har virkelig drillede mig & Bernina. Jeg har sprængt tre maskine nåle pga. hynden og vrisset en del under synningen.. men men men ... heldigvis fik jeg i min galskab også noteret mig, hvordan jeg IKKE gør det næste gang, så det er faktisk lige før at jeg glæder mig til at prøve igen... også kun lige før...

herhjemme byder dagen på konfirmation i gildesalen, syning i stuen, og et styks mand der skal ud og se det der lokalhold spille bold.
Rigtig god søndag til jer allesammen :o)