Sider

onsdag den 1. juni 2011

Det gør lidt ondt..

Man sidder i sofaen med kæresten, en skål B&J og MAC'en på skødet, Milas sover og vi nyder at google møbler, snakke bolig og se på vores kommende rækkehus. Pludselig ser jeg ud af vores soveværelsesvindue, og det her smukke rådyr stå og spiser af roserne i baghaven og jeg bliver helt rørt. For uanset hvordan man vender og drejer alting, så finder vi aldrig noget så specielt som Kjærgården, og hvor er det bare svært at forlade noget så perfekt, i håb om at finde... ja noget andet godt. Det føles lidt som om at vi står på toppen af et bjerg, og ikke ved hvilken vej ned ad der er bedst. Heldigvis har vi altid mulighed for at komme på besøg, det er bare ikke helt det samme. Godt vi har billederne og alle de skønne minder.


2 kommentarer:

  1. Åh min pige, jeg kan godt følge dig. I har den rene idyl på gården og har haft mange gode år derovre. Og nej, I får ikke det samme igen, men I får noget andet, og har os at dele det med <3

    SvarSlet
  2. Tak, vi glæder os også rigtig meget til nemmere at kunne dele vores liv med jer. Noget for noget.. det er vist det det hele handler om :0)

    SvarSlet