Jeg har længe gået og kigget på de her stoffer (mine absolut yndlinger for tiden), og jeg kan slet ikke beslutte mig for hvilken farve kombination jeg skal sy babysengetøjet i.
(Normalt er jeg faktisk ekstremt beslutningsorienteret og målrettet, hvilket på ingen måder er til at se for tiden... puuhaaaa... hormoner, hormoner, hormoner...)
Jeg kunne selvfølgelig sy mere end et babysæt, men jeg har altid brugt det samme sæt til Milas, da jeg synes at det er hyggeligt, trygt og genkendeligt når de er helt små, og derfor har jeg også samme tanker for lillesøster.
Det lilla skal uden tvivl indgå, og jeg overvejer lidt at:
1 - sy det gule/lilla + en sengerand af det grønne, så jeg får sneget alle farverne ind.
2 - sy forsiden på sengetøjet i 1/3 lilla og 2/3 grøn, og bagsiden i det gule.
men igen så synes jeg det er lidt øv at sy en lille sengerand, for inden så længe at skulle sy en ny større en, medmindre man måske på en eller anden måde kan genbruge den første og så evt. bare forlænge den ?
Sidder lige nu og sætter stor pris på mit matematiske hoved, for der er godt nok mange mål og beregninger at holde styr på, hvis man skal sy det første, med udgangspunkt i at det skal kunne genbruges til juniorsengen -gg-
På min syliste har jeg pt. :
Babysengetøj
Juniorsengetøj
Sengerand (Til babysengen vi ikke har + til Junosengen vi endnu ikke har -gg-)
Ammepudebetræk (har puden, men ikke et mønster ? )
Og sidst men ikke mindst, et nyt smølfesengetøj til Bandilas, hvor enten det gule eller grønne retrostof skal bagpå ?
hmm.. hvem der bare havde tiden til at være krea døgnet rundt..
Sidst men ikke mindst får i lige et billede af lillesøster's hjørne, hun har ikke rigtig et værelse endnu (DESVÆRRE), så det blir her alle hendes ting kommer til at være.